Uddannelsesmodul 1
For at sætte det lidt på spidsen kunne vi sige: Det er tantra, når der er proces – når der ikke er proces, så er det ikke tantra.
Proces er et kernebegreb i tantra. Tantrisk proces er en grundlæggende indstilling om at være i bevægelse og i udvikling i sit liv. Det handler om at få mere bevidsthed om, hvad du indeholder, og hvordan du interagerer med andre mennesker og de læreprocesser, livet tilbyder.
Ud af vanen, ind i processen
Har man eksemplevis været par i mange år, så vil der være mange vaner og rutiner, og man kan komme til at falde lidt i søvn og lade stå til. Vaner omkring sexliv og mønstre, der udspiller sig imellem os. Hvad snakker vi om – og hvad snakker vi ikke om.
Tantrisk proces er som et frisk pust, der giver vind i sejlene til at gribe tingene an på nye måder. Noget, der måske har været svært længe, kan sættes i bevægelse med fornyet kraft. For der er masser af kraft, energi og retning i seksualiteten, når den får plads og de rigtige rammer.
Når du lærer at samarbejde med proces vil du opleve, at ting, du har tænkt var umulige at flytte på, begynder at forandre sig.
At invitere tantrisk proces
På uddannelsen lærer du at invitere og vedligeholde tantrisk proces. Proces kan være krævende, men det er også en dynamisk og levende tilstand, som man nødigt vil undvære, hvis man først har prøvet det.
Du bliver klædt på med grundlæggende metoder og kernebegreber, som understøtter tantrisk proces, så du vil opleve, at du faktisk kan gå i gang med det samme.
Temaer på modul 1
- Hvad er tantra? En introduktion til tantriske kernebegreber
- Præsentation af uddannelsens metoder
- At invitere tantrisk proces
- At bruge uddannelsesforløbet som en proces
- Den tantriske ramme
- Hvordan skaber du energimæssig bevægelse?