Uddannelsesmodul 4
Polaritet og Ligeværd er tantriske kernebegreber, der både rækker langt ind i den enkelte og ind i de nære relationer og samtidig rækker langt ud i samfundet.
Dansen med forskelligheden
Polaritet handler om forskelligheder. Ligeså meget som vi tiltrækkes af dem, ligeså meget volder de os vanskeligheder: konflikter, slagsmål, polarisering, osv. Allermest kraftfuld er kønspolariteten – kimen til livets skabelse. Og netop forholdet mellem kønnene har gennem historien voldt ufattelig meget lidelse, vold og stækkelse. På forskellig vis har man forsøgt at løse eller kue vanskelighederne – for eksempel med stereotyper og klaustrofobiske “kønskasser”
Vi står i dag midt i opgør og nyfortolkninger omkring køn og seksualitet. Det er krævende, for hvem er jeg egentlig i alt dette?
Ligeværd er en radikal fornyelse
En tantrisk proces vil bringe dig i dybere kontakt med dig selv, dit køn og dit væsen. Vejen ned i det instinktive og urkræfterne vil give dig dyb forankring og en følelse af at stå i din egen pol, i dit køn. Og det vil for alvor sprænge stereotyper, kønskasser og overflødiggøre mange slagsmål om ligestilling.
Det er ikke nogen nem opgave, men det er muligt. Og det er vigtigt! For når mennesker hviler stærkt i deres egen pol, åbnes døren til en tilstand af ligeværd. Til at anerkende menneskers forskelligheder uden at gøre sig mindre eller mere værd. Og det er en radikal ny måde at være i verden på.
Læs mere om Polaritet og Ligeværd, og hvorfor vi kalder os “TantraUddannelsen for Polaritet og Ligeværd” HER
Temaer på modul 4
- At gå fra polarisering til polaritet
- Ligeværd er noget kvalitativt andet end ligestilling
- Hvordan er du præget af “kønskasserne” og hvor sidder de i dig?
- Hvad er en nutidig forståelse af køn med kontakt til både kraft og spiritualitet?
- Hvordan finder jeg ind i min pol, i mit køn
- At gå fra gammel polaritet til ny polaritet