Hvordan finder man en tantrapartner?

Hvis du vil arbejde med din seksualitet indenfor rammerne af tantra, så vil det jo være godt med en tantrapartner. Èn som du kan arbejde sammen med om de svære ting, som tantraprocessen sender dig igennem. Èn du kan øve dig på. Én som ganske enkelt stiller op til disse aktiviteter igen og igen.

Polaritet og ligeværd opleves bedst (og hårdest) i forhold til modpoler, f.eks. en tantrapartner.

Men hvordan finder man en tantrapartner? Hænger man en seddel op i supermarkedet, eller spørger man den bedste kandidat, man støder på i bybussen? Tja, der er faktisk mange måder, det kan ske på, men vi anbefaler generelt, at man gennemgår disse faser:

Hvad er det, du vil have, og i hvilke rammer?

Vi er sikre på, at vi udsender kommunikation på mange kanaler, mange flere end dem vi normalt er opmærksomme på, som især er vores ansigtsudtryk, kropsprog og de ord der kommer ud af vores mund. Vi udsender også noget i energien, gennem stemninger og via årsag-konsekvens, dvs vi tiltrækker og frastøder som konsekvens af, hvordan vi er, og hvordan vi opfører os.

Derfor er det godt at gøre sig klart, hvad man gerne vil have i forhold til en tantrapartner, og under hvilke rammer. Gøre sig det klart på alle planer. Skal der være fokus på sex, på hjertet, på hverdagen, på energimæssigt samarbejde? På det hele? Og hvordan skal det helst foregå? Ved at forsøge at undersøge os selv på disse spørgsmål, begynder vi allerede at stå klarere og dermed sende noget “bedre” ud på de forskellige kanaler.

Vær ukonventionel i din søgning

Det at finde en tantrapartner kræver, at man kigger bredere og anderledes, end man plejer. Og mere pragmatisk. Du kan godt være heldig at finde en tantrapartner på en bytur, men chancen er nok større, hvis du søger på flere forskellige måder, og gerne på måder du ikke lige normalt ville gøre, f.eks. via kontaktannoncer eller hvad med at sende spørgsmålet ud blandt alle venner, at du søger en tantrapartner, der vil indgå i et tantraforhold på en bestemt måde?

En tantrapartner kan se anderledes ud end en kæreste

Typisk og klassisk set, når vi skal finde en kæreste, skal vedkommende opfylde vores egomæssige krav og ønsker, som langt hen af vejen kan være gode og fornuftige. Men de er ofte lidt ensidige, fordi der er vægt på det ydre og på det, der giver status, det som kulturen lige nu lægger vægt på i kønsrollerne. Og så skal det helst være en ligesom os selv.

En tantrapartner skal du ligeså meget, eller faktisk lidt mere, lede efter i det indre svar, i energiens bevægelser, i den rene seksualitet, i hvordan din krop reagerer. Og det kan være andre personer, end du normalt ville gå efter. Det gør faktisk feltet lidt bredere.

Og vedkommende behøver ikke ville tantra. Bare vedkommende vil stille op til de ting, du søger i en partner, indenfor nogle givne rammer, så kan du sagtens udfolde al det, du længes efter i tantra. Det er også nogle gange bare et spørgsmål om, hvad man kalder tingene.

Held og lykke!

Lær os bedre at kende

Book et møde med os

Kom til infomøde

Det er gratis og du kan blive klogere på om uddannelsen er noget for dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev






















Læs flere spændende artikler

Tantrauddannelsen gør dig til en bedre kropsterapeut

Overvejer du at blivekropsterapeut? Længes du efter at arbejde mere med kroppen end med hovedet, og …

Hvordan finder man en tantrapartner?

Hvis du vil arbejde med din seksualitet indenfor rammerne af tantra, så vil det jo være godt med en …

Hvad er forskellen på de forskellige former for Tantra?

Der findes mange former for tantra, med meget forskelligt indhold og forståelser af, hvad det er. De…