Hvad er forskellen på de forskellige former for Tantra?

Der findes mange former for tantra, med meget forskelligt indhold og forståelser af, hvad det er.

Der er festivaller, kurser, tantraaftener og store events. Der er dem med fokus på fysisk seksualitet og dem, der gør en del ud af ikke-fysisk seksualitet.

Hvilken skal du vælge? Hvad gør TantraUddannelsen anderledes end de andre?

Det kan nok ikke deles skarpt op, da de forskellige former for tantra har visse overlap, men her prøver vi alligevel at inddele de forskellige forståelser.

Proces vs teknik

Indenfor mange former for tantra, bliver en aktivitet set som tantra, hvis den opfylder visse ydre kriterier. Dvs det handler om at mestre nogle bestemte teknikker, såsom stillinger, herunder samlejestillinger, eller tilbageholdt udløsning. Eller andre teknikker såsom varigheden af aktiviteterne, eller syngning af mantraer.

Selvom disse teknikker kan være givende, så ser vi dem som sekundære. For os er det primære, om der er proces, og her er teknikker “blot” med til at skabe proces. Hvis det reelt skaber proces i egoet at holde udløsningen tilbage, så er det en god teknik.

Typisk varer processen hele livet, mens teknikker er temporære. De skal bruges så længe, de skaber proces, og slippes når de ikke gør mere.

Man kan også sige, at proces vs teknik handler om, om vægten ligger på det ydre eller indre.

Proces vs oplevelser

En anden klar forskel på forskellige former for tantra, er om det er proces eller oplevelser, der er i højsædet. Du kan sagtens have store energimæssige eller seksuelle oplevelser, uden det giver proces, dvs uden det flytter dig.

En metafor er at rejse: Du kan have en fed rejse til Asien, med store givende oplevelser, og komme hjem og opleve, at hverdagen og du selv er præcis som før. Det vil sige, det ikke skabte reelle forandringer, men blot var dejlige oplevelser.

Moderne vs traditionel

Der er en del tantriske tilbud, der helt eller delvist er traditionelle metoder, ord og billeder, især fra Asien, dvs fra buddhismen eller hinduismen. Teknikker fra en fremmedartet kultur kan bringe én ud af hverdagens tankegang, og hvis de tilmed er brugt i århundreder, så må de kunne noget.

Men det er samtidig også deres svaghed, da de kan være svære at omsætte til vores hverdag og dagligdag.

Arbejde nedad eller opad

Mange new-age former for spiritualitet, samt traditionelle religiøse praksisser, fokuserer på at “arbejde opad”. Dvs man stræber opad i himlen, i lyset, op til Gud. Væk fra jorden og almindeligheden.

Her er vi meget anderledes. For os er det vigtigste at “arbejde nedad”. Ned kroppen, seksualiteten, energien og jorden. Og hverdagen. For at rydde op dernede og frigøre de ressourcer, der er dernede. For de vil automatisk stige opad, som et bål hvis flammer stiger op mod himlen.

Lær os bedre at kende

Book et møde med os

Kom til infomøde

Det er gratis og du kan blive klogere på om uddannelsen er noget for dig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev






















Læs flere spændende artikler

Tantrauddannelsen gør dig til en bedre kropsterapeut

Overvejer du at blivekropsterapeut? Længes du efter at arbejde mere med kroppen end med hovedet, og …

Hvordan finder man en tantrapartner?

Hvis du vil arbejde med din seksualitet indenfor rammerne af tantra, så vil det jo være godt med en …

Hvad er forskellen på de forskellige former for Tantra?

Der findes mange former for tantra, med meget forskelligt indhold og forståelser af, hvad det er. De…