Det er vigtigt, for at en tantrisk proces kan udfolde sig i et parforhold, at man har nogle bestemte måder at øve det på. Selvom tantra kan siges at være en livsfilosofi, og dermed berøre alle aspekter af livet, så er der brug for at have nogle fælles metoder, redskaber og øvelser at arbejde med, så vi kan fokusere på det, der er vigtigst.
Otte-tals cirkulationer
En klassisk parøvelse indenfor tantra er at forsøge at cirkulere energien imellem parterne i en otte-tals struktur: I kan sidde i meditationsstilling eller i en seksuel stilling overfor hinanden, og så meditere på, arbejde på, at energien, seksualiteten eller processen strømmer omkring jer i et liggende otte-tal, hvor I sidder i hver løkke.
Man kan også lave denne øvelse ryg mod ryg, eller midt i hverdagen når i står ved siden af hinanden og arbejder i køkkenet f.eks.
Det giver en naturlig polaritet og sammenhæng, og styrker den tantriske kontakt.
Modparten bestemmer
Seksualitet kan tit falde i nogle faste former, og der kan ske det, at den ene part kommer til at bestemme, hvordan det skal foregå. Enten fordi han/hun har en meget fast opfattelse af, hvad vedkommende vil have, eller fordi han/hun ikke vil have noget. Disse uheldige faste mønstre, man kan havne i, kan trænge til at brudt.
Prøv at lave den regel i en periode, at I skiftes til at bestemme 100%, hvordan seksualiteten skal foregå, hvad I skal lave, hvor henne, og hvornår. Den der ikke bestemmer, skal så forsøge at gå helt med på forslaget. F.eks. et par uger af gangen, og så skifter I.
Øvelsen vil typisk være sværest for den, der ikke bestemmer, derfor hedder den “modparten bestemmer”.
Giv en masse lyd
Vi har ikke været inde i ret manges soveværelse, mens seksualiteten står op, men vi kan forstå på vores kursister og klienter, at det kan være ret provokerende at give lyd fra sig under sex. Og også at høre den andens lyd og lyde. I andre situationer kan det være ret stimulerende at høre den andens lyd, men især vores egen lyd har vi ret svært ved at åbne op for.
Øvelsen går simpelthen ud på at give så meget lyd som man overhovedet kan komme afsted med. Giv mere, højere og mærkeligere lyd, end du har lyst til. Helst uden ord eller melodi, bare stemme og lyd. Leg med det. Det skal gå lidt udover komfortzonen. Og modparten skal prøve ikke at reagere negativt på det, eller grine.
I kan endda prøve at respondere på hinandens lyde, gå med på legen.
Lyd kan være brummen, hvislen, og det kan også være vrøvlesprog, hvis det ikke sætter for meget gang i det mentale.
Lyd er en direkte vej til det underbevidste og til kroppen, og vil ofte få os ud af hovedet.